23948sdkhjf
Log in or create to bookmark articles
Get access to all content on Life Science Nordic
No commitment or card information required
Applies to personal subscription only.
Contact us for a enterprise solution.
Advertisement
Advertisement

Rumtrio vender sikkert tilbage til Jorden

En landing lige i plet, lyder det fra Nasa, efter tre astronauter landede sikkert på sletterne i Centralasien.
Advertisement

En rumkapsel med tre astronauter om bord er landet sikkert i Kasakhstan, viser tv-billeder fra Nasa.

Den amerikanske astronaut Ron Garan og de russiske kosmonauter Andrey Borisenko og Alexander Samokutyaev, som har bemandet Den Internationale Rumstation, dumpede ned på landjorden klokken 10.00 lokal tid.

Advertisement

- Vi kan nu bekræfte, at Soyuz TMA-21 er landet, lød det fra Nasa-kommentatoren i den direkte videostreaming.

- En landing lige i plet, tilføjede han.

Den russiske Soyuz-rumkapsel, som stammer tilbage fra Sovjet-æraen, landede på siden midt på de vindblæste stepper i Kasakhstan.

Advertisement

En smilende og træt Alexander Samokutyaev, som har stået i spidsen for rumholdet, blev senere set båret ud af kapsel i armene på en redningsarbejder, skriver nyhedsbureauet AFP.

De tre mænd vender tilbage til Jorden efter at have spenderet 164 dage i verdensrummet.

Advertisement

Hverken Nasa eller det russiske rumagentur vil lade astronauter eller kosmonauter blive om bord på rumstationen i mere end de tilladte seks måneder. Ellers risikerer de at blive udsat for stråling.

De to russere og deres amerikanske modstykke havde tidligere sagt farvel til deres tre tilbageværende kolleger om bord på rumstationen efter en dramatisk sommer i rumfartssammenhæng.

Advertisement

En ubemandet fragtkapsel, der blev sendt op af en tilsvarende løfteraket, styrtede i august ned i Sibirien, hvor stumper af de dyre investeringer brændte op i stumper og stykker og drattede ned som vragdele.

/ritzau/Reuters

Advertisement
MedtechNews See topic
Advertisement Advertisement
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03